Individuelt kursus i Mindfulness ved professionel psykolog

For dig som ikke ønsker at skulle tilpasse din tid til en gruppe, tilbyder jeg individuelle kurser i Mindfulness.

Kurset bliver skræddersyet specifikt til dig og din hverdag, så vi sikrer at det du lærer kan fungere i din hverdag og matcher din livsform. Det gør jeg blandt andet ved at sikre at de øvelser du får med dig, passer til dig som person og derfor lettere kan benyttes i hverdagen. Herved undgås, at du bruger tid på at tilegne dig ny læring som du efterfølgende ikke kan bruge til noget.

Metoden understøtter den livsform, hvor dine personlige værdier får 2013-07-26 17.27.45optimalt råderum.

Jeg benytter teknikken ACT (Acceptance and Commitment theraphy), fordi denne form ikke er knyttet til en bestemt religiøsitet og fordi den knytter mindfulness stærkt sammen med personlige værdier og handling. På denne måde bliver metoden tæt forbundet med, og en understøttelse af,  din særlige tilgang til livet og det som personligt er vigtigt for dig.

Samtidig sikrer min faglige baggrund som psykolog at jeg ikke bare kan én metode, men kan have opmærksomhed på hvad der særligt er vigtigt at betone for dig.

Kurset er velegnet til stresshåndtering og til optimering af arbejds- og fritidsliv i forhold til dine personlige værdier. Metoden er samtidig velegnet ved nedtrykthed og angst problematikker.

Kontakt mig for et uforpligtende tilbud.

med venlig hilsen

Vibeke Frederiksen, Psykolog og ba. i sociologi

Hjemve

Til piger og drenge

Nogle drenge og piger oplever somme tider at få hjemve. Hvis det sker for dig og det generer dig, kan du læse videre her.2013-07-25 19.24.58

Jeg ved ikke om du har fortalt nogen, at du somme tider får hjemve, men det er der rigtigt mange som har prøvet. Jeg skriver lidt her om hjemve og har også samlet nogle gode råd fra andre, som har prøvet det. Til sidst har jeg indtalt en øvelse du kan prøve at bruge. Den kan være god at have lært på forhånd, til situationer hvor du føler hjemveen kan stoppe dig i at gøre de ting du gerne vil. Fx. tage på lejrtur.

Hvis vi sad sammen, ville jeg stille dig en masse spørgsmål, for at få rede på hvordan hjemve påvirker dig. Det ville jeg gøre, fordi det kan hjælpe en til at finde ud af, hvordan hjemveen påvirker en. Det kan der nemlig godt være forskel på. Spørgsmålene kan også hjælpe dig til at  finde ud af hvad du måske allerede har gjort, som måske har hjulpet dig. Jeg kan ikke høre svaret her, men du kan jo prøve selv at svare på det og selv blive lidt klogere på hvordan hjemveen påvirker dig. Du skal helst kigge på spørgsmålene på et tidspunkt hvor du ikke har hjemve -ikke lige når den er værst. det kan også være godt at kigge på det sammen med en ven eller en voksen – så kan i tale lidt om det.

Hvad sker der når du mærker hjemveen? bliver du ked af det? bange? Kan du mærke den i kroppen? fx som en trykken i brystet, klump i maven eller som gråd i halsen?

Hvad får hjemveen dig til at gøre? fx græde eller blive væk fra situationer hvor du ved den kan dukke op? Nogle drenge og piger holder den meget hemmelig og er rigtigt bange for at den skal blive opdaget, fordi de synes det er pinligt og måske fordi de tror de er de eneste som kan have det sådan.

Fortæller hjemveen dig noget -godt eller skidt? Nogle drenge og piger synes, at hjemveen fortæller dem at de er forkerte, er nogle slapsvanse, ikke er som andre osv. Andre synes at hjemve kan fortælle noget vigtigt. Fx at man savner sin familie fordi man holder af dem og har været meget væk. Det kan også være at der er sket mange ting. Så kunne hjemveen måske sige en noget om, at man trænger til at være hjemme og hygge lidt, i stedet for at skulle være ude med en masse andre. Hvis du somme tider synes dine forældre er dumme og irriterende, kan hjemveen måske også sige noget godt om, at du faktisk  også godt kan lide din mor/far. Det er vigtigt i forhold til det næste spørgsmål.

Skal hjemveen væk eller der det somme tider ok at mærke den? Når der er noget vi vil have væk, er det jo vigtig at vide hvor meget det skal væk. Er det somme tider ok eller må hjemveen slet ikke få plads i dit liv? Personligt synes jeg godt man må savne de mennesker man holder af lidt, når man er væk fra dem, men jo helst ikke så meget så man slet ikke kan have det sjovt.

Hvad hjælper? Jeg har lagt mærke til, at mange piger og drenge selv har tanker, om hvad der er en hjælp, på de tidspunkter hvor de ikke vil have hjemveen skal bestemme. Du kan selv prøve at tænke over, hvis der er tidspunkter hvor du ikke fik hjemve, eller hvor det ikke var helt så slemt. Mon der var noget du gjorde eller noget som hjalp dig?

Her er nogle forslag fra andre som har oplevet hjemve. Du kan se, om du kan bruge nogen af dem:

  •  Man har færre kræfter til at stå imod hjemve når man er rigtig træt, så nogen synes det er en hjælp, ikke at blive alt for længe oppe.
  • Nogen synes også det er en hjælp ikke at få for meget slik og cola inden de skal i seng, fordi man godt kan blive lidt underlig i kroppen af det og det kan gøre følelsen i kroppen mere ubehagelig og så bliver man bekymret for om det er hjemve og når man er bekymret, får man lettere hjemve.
  • Nogen synes det hjælper at tage noget med fra en man holder af. Fx kan nogen bedre falde i søvn, hvis de sover i fars t-shirt eller har en ting de kan holde i hånden som minder dem om mor. Måske får det ikke hjemveen til at gå helt væk, men hjælper en til bedre at kunne falde i søvn, selv om man har lidt hjemve.
  • Nogen synes det hjælper, hvis man mærker lidt hjemve når man skal sove, at sige til dig selv, at det tænker jeg over i morgen og bare lægge sig til at sove.
  • mange synes at det hjælper, at fortælle en god ven eller en voksen hvordan man har det, fx på en lejrtur, så der er én som ved hvordan det er og som man kan tale lidt med hvis det bliver svært- eller bare kan sove ved siden af.
  • mange siger, at man skal prøve ikke at tænke for meget på det, for så bliver det værre, -mens hvis man ikke tænker for meget på det, kan man glemme det lidt eller gøre noget andet.
  • Man kan begynde at sove ude ved at gøre det letteste først: så jeg starter med kun at sove én nat hos den jeg synes det er allermest trygt hos.Når jeg er ok med det, prøver et sted som er lidt sværere og når jeg er ok med det, så prøver et sted der er lidt sværere og så prøver lidt flere dage -inden den store hyttetur.
  • Hvis du har noget som har hjulpet dig i forhold til hjemve kan du skive på min mail, så jeg kan dele det med andre.

Tanker er som fiskekroge

Mange synes, at noget af det som påvirker rigtigt meget i forhold til hjemve, er tanker. Når først man begynder at tænke over hjemveen bliver den større. fx hvis man er på lejrtur og skal jeg i seng, så tænker jeg, at jeg kunne få hjemve og så kommer man til at tænke på sidst man fik hjemve, og hvor ked af det man var, og lige pludselig er der mange tanker og man kan mærke hvordan hjemveen påvirker en mere og mere. Det er nærmest ligesom en fisk, som er blevet fanget på en fiskekrog og ikke kan komme af igen.

Hvis man i stedet ser sig selv som en lille fisk i en sø hvor der står rigtigt mange og fisker. Så ved man, at der er mange kroge som hænger ned, men jeg har opdaget at jeg ikke behøver at bide på krogen. Jeg kan kigge på krogene og bare lade være at bide på. Så behøver jeg ikke blive bange hvis der er fiskekroge – jeg kan svømme udenom. Det er lidt det samme med tankerne. Jeg kan nok ikke undgå de kommer, men jeg kan prøve ikke at “bide på” dvs. bare at lade tankerne være, når de kommer og ikke bruge mine kræfter på at tænke over dem. Det er ligesom at svømme udenom fiskekroge.

En øvelse

Ofte når man mærker hjemve, føles det som om, man slet ikke kan gøre noget. Derfor har jeg indtalt en øvelse du kan bruge, hvor jeg prøver at lede dine tanker i en retning, som mange synes er en hjælp.  Prøv den af nogle gange, og se om du kan bruge den i forhold til hjemve. Hvis du er bange for at få hjemve, fx på en lejrtur, er det godt at have prøvet øvelsen nogle gange inden, så du kender den på forhånd.

Da mange oplever at hjemve især dukker op når det er sengetid, er øvelsen lavet til at ligge i sengen og falde til ro. Hvis du synes om den, kan du lave dine egne metoder til når man står op, eller øvelser som kan bruges i løbet af dagen.Hvis du synes det er svært kan vi måske mødes og hjælpes ad.

 

mange hilsner Vibeke

Hjemve hos store børn

Til de voksne

I den seneste tid har jeg talt med flere forældre omkring hjemve hos deres store børn. En del store børn helt op i 12-13 års alderen oplever hjemve når de er væk hjemmefra. Fx i forbindelse med lejrture eller overnatning hos venner.

Børn i denne alder gennemgår en stor udvikling og der kan være mange påvirkninger som spiller ind. Overordnet vil jeg mene, at enkelte gange hvor en stor dreng eller pige reagerer med en øget utryghed fx i form af hjemve, ikke skal give anledning til unødig bekymring, hvis barnet i øvrigt trives . Rigtigt mange voksne kan huske tilbage på tidspunkter hvor de selv pludselig var mere bekymrede eller bange end normalt. De fleste mennesker føler sig ind ind imellem mere sårbare og der kan være variation i hvor meget man nyder at være fx på lejrskole, oppe den halve nat og sammen med andre hele tiden.  Jeg har skrevet ovenfor til de piger og drenge som selv synes de er generede af hjemveen ind imellem og prøver at give lidt tips videre fra andre som har oplevet hjemve, i forhold til hvad de synes har været en hjælp for dem. Hvis du som forælder er alvorligt bekymret for dit barn har skolerne ofte tilknyttet skolepsykologer som kan kontaktes med henblik på en faglig sparring i forhold til dit barns situation.

Mvh Vibeke Frederiksen

Fortrængning

I mine samtaler med mennesker oplever jeg ofte en stor opmærksomhed i forhold til eventuelle fortrængninger og skriver derfor lidt her omkring emnet.

2013-07-25 19.29.43

Mange mennesker kender fx til beskrivelser af Post Traumatisk Stress (PTSD) fra mediernes omtale af katastrofer og krigstraumer, hvor tidligere traumatiske oplevelser vender tilbage og gentager sig i form af drømme og flashback og det bevirker en forståelig frygt for fortrængning.

 

Fortrængning er et velkendt fænomen inden for psykologien. Ordet hentyder til oplevelse af ubehagelig karakter, som fortrænges fra bevidstheden fordi bevidstheden om dem er for overvældende.

Ud fra Sigmund Freuds lære, kan en ubevidst undertrykkelse af negative oplevelser, følelser og tanker vende tilbage i form af psykiske lidelser, der kan være behandlingskrævende. Jeg vil springe de mange detaljer over i Freuds lære om dette og rette mig mod det mere oplevelsesnære, som bringes ind i mine samtaler.

Fortrængning er i psykologisk brug en ubevidst proces og ikke noget jeg bevidst vælger. Man behøver derfor ikke være bange for at skubbe følelser lidt til side og i en række tilfælde, som jeg vil liste herunder er der ikke grund til at være bekymret for fortrængning:

– Hvis man har meget få eller ingen minder fra sin barndom, før skolealderen.

At man ikke har minder fra sin tidlige barndom er ikke implicit et tegn på at der er vanskelige oplevelser man fortrænger. Heller ikke hvis man ved, at der har været svære oplevelser i denne periode.
Det samme gælder hvis man har få minder som man af uforklarlige årsager husker frem for andre. Det som er væsentligt som eventuelt måtte være fortrængt skal nok dukke frem og vi behøver ikke lede efter det.

– Hvis man har svære oplevelser og man vælger ikke at blive ved med at tage dem frem.

Flere personer jeg har haft samtaler med, har haft ønske om at vende alle aspekter af svære oplevelser af frygt for fortrængning. Dette er oftest unødvendigt i forhold til bedring, ligesom processen med at være med al det svære, kan medføre mere smerte som ikke nødvendigtvis er givende. Det er gavnligt at dele vores svære oplevelser i livet, men vi skal ikke til stadighed blive ved dem. Fortrængning er som nævnt en ubevidst proces og helt anderledes end et bevidst valg om ikke at blive ved med at dvæle ved svære minder.

-Hvis man tillader sig selv at vende ryggen til sorg noget af tiden

Sorg kan være overvældende og nogle føler behov for at dvæle ved den og fx give plads til tårer. Men at blive i svære følelser døgnets 24 timer er sjældent befordrende. Det kan derfor være godt – og ikke spor traumatiserende- at prøve at vende lidt ryggen til sorgen en gang imellem.

Overordnet set kan man sige, at følelser hverken er rigtige eller forkerte, gode eller dårlige – de er bare forskellige følelser. Vi kan vælge at “tage dem ind på kaffe”, gå i dialog med dem og dvæle ved dem og vi kan også tilstræbe til andre tider at lade dem være og ikke give dem så stor opmærksomhed. Dette giver en fleksibilitet i livet og er ikke en handlemåde som bevirker fortrængning.

At tale om svære ting i vores liv er således et vigtigt terapeutisk redskab. Man behøver ikke frygte fortrængning ved ikke at tale om, eller kende til alting, men det er heller ikke alle måder at være med de svære oplevelser på som er befordrende, idet en samtale som igen og igen minder os om de svære ting i værste fald virker traumatiserende.

Opvækst og liv med syge søskende – pårørendesamtale

I mange af mine samtaler møder jeg mennesker, der har søskende eller andre nære pårørende, som har været eller er, alvorligt syge.

Dette udgør for mange en stor belastning, som ofte ikke har plads til at blive udtrykt i familierne, fordi det uudtalt fornemmes, at man jo skal være taknemmelig for at det ikke er én selv som er syg, eller fordi familien er overbelastet og man derfor ikke ønsker at bidrage til problemer ved at beklage sig.2012-05-18 12.51.51

Mange søskende/pårørende til syge, står derfor alene med de stærke følelser der kan være i spil når kærlighed og had, skyld, vrede, sorg, ensomhed og ambivalens strides om pladsen.
Det er glædeligt at der i de senere år været et øget fokus på børn men jeg møder ofte mennesker over 18 år, som har et behov for at dele oplevelser, der måske har frustreret dem hele i opvæksten og ofte langt ind i voksenlivet.

Det er min erfaring at deltagelse i en gruppe af mennesker som er, eller har været, i lignende livssituationer har en fantastisk effekt. Jeg laver derfor grupper omkring dette tema efter ønske, ved mindst to deltagere.

Eksamensangst

Jeg taler med mange mennesker som oplever at eksamener eller andre situationer hvor man er “på”, kommer til at fylde uforholdsmæssigt meget. For nogle bliver perioder med eksaminer en ubehagelig fase hvor livet går i stå og hvor de befinder sig i en tilstand de ikke selv bryder sig om. For andre påvirker det mod decideret angst.

I samtalerne bruger vi tid på at tale om hvad ubehaget medvirker til og hvad man kan gøre når det bliver overvældende. Vi arbejder på at finde brugbare måde at være med eksaminerne, eller i  pressede situationer på, som fungerer for den enkelte. Herved opdages og trænes nye handlemåder.