Tilbud
Aktuelt tilbud:
Supervision for psykologer
Intensivt supervisionsforløb i gruppe for psykologer i København.
Februar - maj 2025
40 timers ekstern supervision til autorisation eller specialistuddannelsen i psykoterapi for voksne.
Der er kun plads til 2 deltagere per hold. Herved opnås at timerne tæller 100% til gruppesupervision.
Vi mødes 6½ arbejdsdage med god supervisionstid til den enkelte, som sikrer dit udbytte og med plads til at afprøve nye veje, at dele spørgsmål, tvivl og et godt grin.
Jeg superviserer ud fra en narrativ tilgang kombineret Acceptance and Commitment Therapy (ACT), som er en nyere kognitiv metode.
Det er ikke noget krav for deltagelse, at du kender til disse psykologiske retninger. Der kan inddrages metoderelevante øvelser, som supplerer den
enkelte psykologs metodiske repertoire. Jeg lægger stor vægt på et trygt supervisionsrum som befordrer åbenhed og læring.
Tilmelding
Vibeke Frederiksen
Cand. psych. Aut.
Specialist i psykoterapi & supervision
Drejervej 17, st. 2400 Kbh. NV
tlf. 6056 4889
mail@vibeke-frederiksen.dk
Datoer, som eventuelt kan ændres ved behov inden opstart:
mandag d. 24. februar kl. 9-16
mandag d. 10. marts kl. 9-16
mandag d. 24. marts kl. 9-16
mandag d. 7. april kl. 9-16
mandag d. 28. april kl. 9-16
mandag d. 12. maj kl. 9-16
mandag d. 26. maj kl. 9-13
Der sørges for forplejning alle dage.
Tilmelding og betaling skal ske senest d. 24. januar 2025
Egenterapi for psykologer og andre behandlere. Individuelt eller i gruppe.
Egenterapi kan benyttes til psykologers autorisation (25 timer) og til specialistuddannelser i psykologforeningen (40/80timer). Egenterapi er også en del af læger og andre behandleres uddannelse. Jeg udbyder egenterapi i grupper for 2-4 personer. Din egenterapi er med til at sikre din udvikling, både som behandler og som menneske.
I mine grupper med egenterapi lægger jeg vægt på at skabe en tryg atmosfære som hjælper den enkelte til at "sænke skuldrene", være lyttende og responsiv og lade sig berige og inspirere.
Du vil få mulighed for at sætte fokus på de områder eller temaer i dit liv, som du selv ønsker, og gruppen indgår med refleksioner som understøtter den ønskede proces. Egenterapien vil typisk bidrage til at du får en øget forståelse for dig selv og finder frem til mere ønskede handlemuligheder i dit arbejde og privatliv og det vil ofte medvirke til at du dit arbejde opnår en større ro og lethed.
Jeg arbejder med Narrative og nyere kognitive metoder (ACT) hvor fællesnævneren er et fokus på at understøtte personlige værdier og måder at indgå i livet på.
Grupperne mødes på aftalte dage i dagtimerne mellem 3 og 6 timer afhængigt af antallet i gruppen.
Pris for individuel egenterapi: 1800 kr. for 90 minutter
Pris for egenterapi i gruppe 15 timer til uddannelsesforløb 2 deltagere:
15 000 kr.
Pris for egenterapi i gruppe. 30 timer til uddannelsesforløb 2 deltagere:
27000 kr. pr. deltager ( 900 kr. per time pr person).
Pris for egenterapi i gruppe 15 timer til uddannelsesforløb 3-4 deltagere:
9500 kr.
Pris for egenterapi i gruppe. 30 timer til uddannelsesforløb 3-4 deltagere:
18000 kr. pr. deltager.
Forløbet betales ved tilmelding. Næste statsdato for egenterapi i gruppe er d. 15. november 2024. Tilmelding senest 1. november 2024.
Kontakt mig gerne for yderligere information.